Hjem

Foreningsoplysninger

CVR-nummer: 40026703

Foreningens navn: Lokallisten Brøndby

Adresse: Højstens Allé 1, 2605 Brøndby

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved -

Kim Limkilde-Welcher

Kontakt

Stifter af Lokal Listen Brøndby

Kim Limkilde-Welcher


Telefon 5333 1199

Email: kontakt@lokallistenbroendby.dk

LOKALLISTEN

BRØNDBY

Dit lokale politiske parti


Uafhængig af politiske strømninger, partier, holdninger og meninger 

PRINCIP PROGRAM


Som udgangspunkt tager Lokallisten Brøndby udgangspunkt i Socialdemokratiets 3 principprogram fra 1961 - 1977 med titlen:


Vejen Frem.


"Den demokratiske socialisme har som mål at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for en fri udvikling under ansvar over for fællesskabet.


For at nå dette mål må fællesskabet lægge rammerne for samfundets udvikling.


Hensynet til hele befolkningen må sættes over private profitinteresser. Almenvellet må være afgørende ved planlægningen af fælles opgaver."


Lokallisten Brøndby er en lokalpolitisk forening, der arbejder ud fra en mellemting mellem en socialliberal holdning, og en demokratisk socialisme. hvor udgangspunktet er en større offentlig sektor, og mindre skel mellem rig og fattig.

Lokallisten Brøndby er uafhængig af partier valgt til folketinget, og arbejder udelukkende for at skabe fornuftige og holdbare løsninger for den enkelte borger i Brøndby, på tværs af politiske skel.


Hvad betyder det at Lokallisten Brøndbys ideologi er en mellemting mellem socialliberalisme og demokratisk socialisme?


Socialliberale støtter en blandingsøkonomi bestående af hovedsageligt private virksomheder og statsstøttede tjenesteydelser, enten garanterede eller regulerede.

Selv om socialliberale, i lighed med andre liberale, tror på princippet om individuel frihed, forventer vi samtidig også, at Stats |Regional| Kommunal magten - yder et lands borgere visse former for mindsteydelser indenfor sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløshedssikring. Disse ydelser finansieres ved hjælp af beskatning og har til formål at sikre alle borgere lige økonomiske muligheder.


I økonomiske spørgsmål accepterer socialliberale en statslig indblanding og går således ind for f.eks. monopol- og konkurrencelovgivning. Ligeledes opfattes stor økonomisk ulighed borgerne imellem som en trussel mod friheden i samfundet.


Socialliberale mener, at det er statens rolle at sikre borgerne nogle positivt definerede friheder. Vi mener således, at manglen på positive friheder, som f.eks. en mangel på ret til at blive uddannet, eller modtage sygesikring, vil være en trussel mod befolkningens frihed.


I forhold til den demokratiske socialisme mener vi at både stat Amt og kommune skal kunne konkurrere på lige fod med private aktører inden for bestemte kerneområder.

Her tænkes på Bank og forsikringsvirksomhed | Strøm, el og olie | Tog, bus, og ambulancekørsel.


Ved disse udbud, skal det sikres at det ikke er på baggrund af forskelle i løn og ansættelsesforhold, der udgør prisforskellen tilbuddene imellem, men at tilbuddene beregnes ud fra den personalegruppe, der har de bedste løn og arbejdsforhold, såfremt der er forskelle herimellem.


Som udgangspunkt ønsker vi at offentlige opgaver, skal løses af offentlige ansatte, således at kommunale skattekroner, forbliver i kommunens eget regi, og ikke siver ud af kommunen via private aktører. jf principprogrammets hensigt.


Vi vil derfor søge at hjemtage alle de opgaver, der i dag er udelagt til private aktører, såvidt det er muligt i forhold til Opgaveudførelsesloven.


Tro og politik


Har Religion, teologi, teosofi, spiritualitet, og politik noget som helst med hinanden at gøre?



I modsætning til de fleste andre samfund i den vestlige – sekulariserede - verden har vi pudsigt nok her i Danmark en statskirke. Ifølge Grundlovens § 4 er vi evangelisk-lutheranske. I regeringsgrundlaget står der direkte, at Danmark er et kristent land, men mange af os oplever Danmark som en sekulær stat.


En sekulær stat er en stat eller et land, som officielt er neutralt, hvad angår religion. Bestemte religiøse trosretninger eller udøvelser støttes ej heller. En sekulær stat behandler også alle mennesker ens uanset religiøs overbevisning og favoriserer på ingen måder folk, der vedkender sig én religion, frem for andre. Oftest har staten eller landet ikke tilknyttet en statsreligion, men hvis der er tilknyttet en sådan, har den kun en symbolsk betydning, der ikke har indflydelse på hverdagslivet for befolkningen.

En sekulær stat forfægter typisk religionsfrihed og hindrer religiøs indblanden i statslige affærer og regeringsanliggender. En sekulær stats lov forventes at beskytte individer mod diskrimination baseret på religiøs overbevisning.


Men selvfølgelig har politik alt at gøre med tro.


Er du troende ateist, eller overbevist om en bestemt religion, eller anden tro på en guddommelig tilstedeværelse, er i princippet ikke særlig relevant. Det handler i bund og grund om hvordan vi ønsker vores liv skal være, og hvordan vi bygger vores samfund, og forholdet til hinanden, som mennesker, og hvordan vi behandler alt omkring os, og inden i os, vores krop, vores psyke, vores sind, og sjæl.


I enhver trosretning er der ubeskriveligt mange retninger lige fra ateisten der ikke tror på en guddommelig eksistens til ateisten der ved at der findes en guddommelig eksistens, men som ikke tror på den religion der bliver forkyndt.


Fælles for alle trosretninger gælder visdom, retfærdighed, mod, selvbeherskelse, tro, håb og kærlighed, som de syv dyder vi skal bygge vores, kirke, samfund, land, og jord på.


Det er syv meget vigtige nøgleord, som desværre ofte bliver glemt – i vores jagt efter økonomisk gevinst, magt, og frygt.


Der findes meget firkantet sagt, to retninger af tro i det politiske spil.


Den ulige retning


Troen på at der skal være forskel på rig og fattig, således at den rige kan lære gavmildhedens glæder ved at give til den fattige, hvad den rige mener er fortjent. Og den fattige kan lære at sætte pris på den rige, fordi det er den rige der sørger for at den fattige får mad og tøj på bordet.


Man må ikke tro at det kun er den rige der ønsker denne vej, den fattige finder sikkerhed, og trøst ved denne praksis, og ved at hvis hun ikke siger fra overfor den rige, så vil den rige sikkert rigeligt belønne hende, med mad og tøj.


Her taler vi faktisk om et velfærdssystem der sikrer den svageste med minimal

sikkerhed, så længe den fattige retter ind efter den riges anbefalinger.


Den lige retning


Troen på at vi skal løfte i flok, og forskellen på at rig og fattig skal være minimal, betyder ikke at nogen bare skal læne sig tilbage, og lade de andre arbejde for en, nej det betyder at vi alle skal yde det vi er i stand til, for at løfte vores samfund for alle.


Når vi her taler om at yde, menes der ikke kun af dem der er udenfor arbejdsmarkedet, på grund af arbejdsløshed, sygdom, uddannelse eller alder, men i lige så høj grad fra dem der tjener godt, og er i arbejde.


At yde er også en accept af at gå ned i arbejdstid, således at dem der er udenfor arbejdsmarked, også får en mulighed for at komme ind på arbejdsmarked.


At yde er også at være villig til at betale mere i skat, således at vi i højere grad kan sikre vores svageste med meget mere end blot et minimum af sikkerhed.


At yde er også at være villig til at uddanne sig, således at ens viden og arbejdskraft kan løfte vores fælles ansvar.


At yde er også at indgå i samarbejde, med dem som vi ikke altid er enige med, men vi gør hvis det hvis det tjener det fælles bedste, godt.


"Begrebet svageste i ovenstående indeholder, vores børn, vores forældre, vores søskende og naboer, og muligvis også os selv - måske ikke nu, men på et tidspunkt som vi ikke lige forventer kommer."


Hvilken retning mener du er vejen frem?


Lokallisten Brøndby vil arbejde for at vi alle løfter i flok, ikke fordi at det lyder smukt, men fordi at vi finder en dyb visdom heri.


Vi har ikke evidens for at tro på at det er den bedste vej, men igen tro er ikke et spørgsmål om evidens, det er et spørgsmål om at have visdom, retfærdighed, mod, selvbeherskelse, tro, håb og kærlighed.


Vi vil fællesskabet, vi ser os alle som en stor familie, og naturligvis vil vi ikke lade nogle af vores børn, lide under fattigdom, hjemløshed, mistrivsel, eller opgivenhed, uden at vi gør hvad vi kan for at støtte, hjælpe og vejlede dem både økonomisk, men naturligvis også med støtte og omsorg for at de kan styrke deres eget liv i forhold til helbred, jobmuligheder samt bolig.



FRIHED


Du må gerne være medlem af et hvilket som helst politisk parti, selvom du er medlem af et lokalparti.. Dog kan du ikke opstille, eller på anden måde kandiderer for et andet partis lokalafdeling, hvis du er aktivt medlem af et lokalparti.


Derfor er det helt normalt at vi som lokalparti, har forskellige politiske holdninger, når det gælder landspolitik, men er enige om hvordan vi ønsker at den daglige politik skal udfolde sig i vores hjem kommune.


Det giver derfor en fantastisk frihed, til at udføre lokalpolitisk arbejde, da vi ikke er underlagt andres politiske, relegiøse, historiske, eller kulturelle baggrunde.


Vi skal heller ikke forholde os til diskurser, disskusioner, sager, udtalelser, som de respektive partier fremkommer med, vi skal kun stå til ansvar for vores egne ord, og den måde hvorpå vi fremtræder i forhold til at fremlægge vores helt egen og unikke politik.


Vores vision er at samle, det bedste, bringe noget nyt oveni , og forløse de ting der skille os ad.


Vores mission er at skabe en endnu bedre by, for alle dens borgere, og dem som kommer her som gæster, eller tilflytter.


Lokal listen Brøndby har naturligvis et princip program, som vi for så vidt muligt arbejder udfra.


Vores grundlæggende holdning er at alle borgerne i Brøndby har ret til den støtte, omsorg, og hjælp, som hele ideologien omkring et velfærdssystem er grundlagt ved.


Om du ideologsik set mest er til den liberale, eller maxistiske tankegang, i forhold til landspolitik. vil være underordnet, sålænge du kan bakke op omkring princip programmet, og dens visioner, i forhold til kommunalpolitik, i Brøndby kommune.