Vejen Frem

Foreningsoplysninger

CVR-nummer: 40026703

Foreningens navn: Lokallisten Brøndby

Adresse: Højstens Allé 1, 2605 Brøndby

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved -

Kim Limkilde-Welcher

Kontakt

Stifter af Lokal Listen Brøndby

Kim Limkilde-Welcher


Telefon 5333 1199

Email: kontakt@lokallistenbroendby.dk

LOKALLISTEN

BRØNDBY

Dit lokale politiske parti


Uafhængig af politiske strømninger, partier, holdninger og meninger 

Vejen Frem


Denne udgave af det oprindelige  Socialdemokratiske 3 principprogram fra 1961 - 1977 med titlen Vejen frem, har af Lokallisten Brøndby, fået tilføjelser, og mindre ændringer, som bliver beskrevet nederst i dette program.


Den demokratiske socialisme har som mål at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for en fri udvikling under ansvar over for fællesskabet. For at nå dette mål må fællesskabet lægge rammerne for samfundets udvikling. Hensynet til hele befolkningen må sættes over private profitinteresser. Almenvellet må være afgørende ved planlægningen af fælles opgaver.


Den igangværende tilpasning af ejendomsretten må fortsætte. Formerne, hvorunder samfundet yder sin indsats og gør sin indflydelse gældende, må i hvert enkelt tilfælde bestemmes ud fra en vurdering af helhedens vel og indebærer såvel offentlig som privat ejendomsret. Hvor hensynet til samfundet kræver det, må fællesskabet tage det fulde ansvar for investering og produktion.


Det enkelte menneske må sikres større indflydelse og påtage sig et virkeligt medansvar i såvel samfund som på arbejdsplads og i organisationer. De store tekniske og videnskabelige fremskridt åbner uanede muligheder for fremgang og velfærd for alle verdens folk.. Atomalderen stiller dem samtidig over for truslen om total undergang.


På menneskerettighedernes grund vil den demokratiske socialisme sikre alle folk og alle lande frihed og fred. Vejen må gå gennem internationalt samarbejde og gennem åben kontakt mellem forskellige verdensdele, forskellige folkeslag og forskellige kulturformer.


For den demokratiske socialisme er kravet om menneskets frihed uløseligt forbundet med kravet om økonomisk retfærdighed og lige adgang til kulturgoderne. Herved bliver den demokratiske socialisme modsætningen til diktatur og kapitalisme.


Menneskets frigørelse er umulig under et diktatursystem, der berøver de enkelte borgere deres elementære frihedsrettigheder. Men menneskets frihed er heller ikke sikret, så længe de økonomiske privilegier, som kapitalismen har skabt, opretholdes.


Gennem det menneskelige fællesskab skal sådanne samfundsformer udvikles, at de videnskabelige og tekniske fremskridt bliver til velfærd for alle mennesker, og fredeligt samarbejde sikres mellem alle jordens folk. Fremtidens udfordring er kravet om frihed og fred, tryghed og velfærd for menneskene. Den demokratiske socialisme er svaret på denne udfordring.


Frihed og fællesskab


Respekten for mennesket og viljen til at skabe lige muligheder for alle tilværelsen igennem er det grundlag, hvorpå den demokratiske socialisme bygger.


Trosfrihed, tankefrihed og talefrihed er forudsætninger for, at det enkelte menneske kan opnå fuld personlig udfoldelse.


Organisationsfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed er de helt afgørende betingelser for, at et folkestyre kan bestå og udvikles.


Men den demokratiske socialismes frihedsbegreb rækker videre.


Det kapitalistiske system medfører en økonomisk ulighed langt udover, hvad den enkeltes indsats betinger. Denne ulighed betyder frihed for de få på bekostning af de mange.


Den demokratiske socialisme må derfor arbejde for en demokratisering af hele samfundslivet, så det enkelte menneske får forudsætninger for frit valg, erhvervsmæssigt og kulturelt.


Det kapitalistiske samfunds ulighed og den uhæmmede økonomiske magtudfoldelse er den virkelige fare, der truer et frit samfund. Den samfundsmæssige planlægning er midlet til at undgå den utryghed og det kaos, der er det politiske diktaturs grobund og den alvorligste trussel mod den personlige frihed.


Menneske og samfund


Demokrati er styre ved folket gennem dets valgte repræsentanter. Der må ikke bestå nogen politisk myndighed, som ikke er udgået af frie og hemmelige valg.


Samfundets styre må have sådanne former, at det kalder på befolkningens virkelyst og interesse. I det omfang, hensynet til samfundshelheden gør det muligt, må afgørelserne træffes lokalt, således at befolkningen drages direkte ind i et aktivt medarbejderskab.


Enhver form for bureaukrati i privat og offentlig administration skal modvirkes, og magtmisbrug hindres.


Det er nødvendigt for bevarelsen af et frit folkestyre, at opdragelse til demokrati får en central placering i hjem og i skole, på arbejdsplads og i folkeoplysning, således at der i højere grad kaldes på den enkeltes ansvarsbevidsthed og forpligtelse over for medmennesket og over for samfundets anliggender.


Tryghed i arbejde


Alle har ret til arbejde. Den samfundsmæssige planlægning er midlet til at sikre fuld beskæftigelse og stadige økonomiske fremskridt. Samtidig er det afgørende at fremme samarbejdet mellem det offentlige og erhvervslivets parter.


Det er en samfundsmæssig interesse, at trygheden i arbejdet finder sådanne former, at erhvervslivets udvikling ikke hæmmes. Forudsætningen for den højst mulige levestandard er såvel fuld beskæftigelse som et ydedygtigt erhvervsliv.


Det er nødvendigt at forene et effektivt erhvervsliv med et menneskeligt sundt klima på arbejdspladsen.


Der må lægges afgørende vægt på det snævrest mulige samarbejde med den frie fagbevægelse. Gennem de faglige organisationer sikres lønmodtagerne medbestemmelsesret over løn- og arbejdsforhold og større direkte indflydelse indenfor erhvervslivet.


De store tekniske og økonomiske forskydninger understreger nødvendigheden af en fortsat faglig og politisk indsats for at skabe tryghed i ansættelsen. Arbejdet skal betales efter sit værd. Der må skabes lige mulighed for erhvervsmæssig uddannelse, lige kvalificerede må have samme adgang til ethvert arbejde, og lige løn for mænd og kvinder må gennemføres fuldt ud. Fortsat fremgang sikres for lavtlønnede befolkningsgrupper, således at den økonomiske ulighed udjævnes.


Ejendomsret og almenvel


Den lovgivende magt sætter grænserne for ejendomsrettens udøvelse under hensyn til almenvellet. Blot det at eje må ikke give uindskrænket råderet over produktionsmidlerne.


Gennem en langsigtet planlægning for hele landet og for landets enkelte egne lægges rammerne for investeringernes retning og størrelse, ligesom der sikres en hensigtsmæssig placering af boliger og erhvervsliv.


Særinteresser må ikke hindre det offentlige i at tage et selvstændigt initiativ, hvor og når dette er påkrævet. Dette gælder ikke mindst over for de store investeringer, der er en konsekvens af den tekniske udvikling. Spekulation i jord og andre naturværdier må hindres. Der må indføres fuld grundskyld. Skævheder i den befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling må undgås. Det offentlige må aktivt medvirke til en fortsat erhvervsudvikling ikke mindst i de tyndt befolkede egne. Befolkningen må sikres fri adgang til skov og strand, og væsentlige naturværdier må beskyttes.


Der må gives offentligheden mulighed for at følge og vurdere udviklingen indenfor de store virksomheder. For at hindre en uønsket magtkoncentration må det offentlige fremme overgangen til virksomhedsformer, hvor ledelsen gøres ansvarlig over for samfundet, hvor lønmodtagerne sikres andel i opsparing og investering, og hvor overskuddet går til fælles formål.


Ansvaret for ledelsen må ligge klart, og der må sikres medarbejderne større indflydelse og virkeligt medansvar. I et moderne samfund kan demokratiet ikke holdes ude fra arbejdspladsen. Det industrielle demokrati må sikres såvel i de enkelte virksomheder som indenfor den enkelte branche som helhed.


Alle er forbrugere


Alle er forbrugere, men over for erhvervslivet står den enkelte forbruger svagt. Gennem kooperationen opnår forbrugerne medindflydelse på erhvervslivets forhold. Det er en samfundsmæssig opgave at fremme såvel produktionens som vareomsætningens effektivitet.


Hvor forbrugerne opretter egne virksomheder, og i øvrigt hvor erhvervslivet frit konkurrerer, skabes de former for produktion og vareomsætning, der er til forbrugernes gavn. Samfundet må sikre, at forbrugernes interesser ikke krænkes af monopoler, prisaftaler og andre former for konkurrencebegrænsning. Ethvert misbrug på forbrugernes bekostning må bringes til ophør.


Forbrugerne må beskyttes mod vareforfalskning, misvisende reklame og urimelige betalingsvilkår. Der skal sikres forbrugerne sådanne oplysninger om de enkelte forbrugsgoders art og indhold, at de får mulighed for et selvstændigt forbrugsvalg.


Gennem en aktiv forbrugerpolitik må samfundet sikre den enkeltes indkomst størst mulig købekraft.


Skat efter evne


Beskatningen har til formål at fremskaffe de midler, der er nødvendige for at varetage fælles opgaver, og skal desuden virke udjævnende på uligheden i indkomst og formue. Skattepolitikken må indgå som et led i samfundets bestræbelser for at mindske virkningen af de skiftende konjunkturer, således at produktion og beskæftigelse sikres. Beskatningen bør tilrettelægges således, at den ikke modvirker lysten til øget indsats. Et effektivt og hensigtsmæssigt ligningssystem må sikre, at vanskeligt kontrollable indtægter kommer til at bære deres andel af fællesskabets forpligtelser i lighed med lønmodtagere og andre med let kontrollable indtægter. Den indkomst, der svarer til det nødvendige for en families eksistens, bør ikke beskattes.


Kapitalgevinster, der opstår uden egen arbejdsindsats, må gennem beskatning sikres til financiering af samfundsmæssige investeringer og derved modvirke en privat kapitalkoncentration og sikre nedsættelse af skat på arbejde.


Store formuer erhvervet ved arv fastholder uligheden i samfundet og giver et fåtal mulighed for at nyde uden selv at yde. Beskatningen af større arvelodder må derfor indgå som et vigtigt led i samfundets bestræbelser for at forhindre formue- og magtkoncentration og for at skabe en lige start for alle.


Fællesskabets forpligtelser


Det er en aktiv socialpolitiks mål at skabe tryghed for alle.


Alle i samfundet er omfattet af sociale sikringsordninger, der gælder ved ulykker og arbejdsløshed, sygdom og invaliditet, ligesom folke- og enkepensionen er blevet en almen ret.


Disse ordninger må udbygges og følge den almindelige velstandsstigning i samfundet. Den sociale forsorg må i stigende grad tage sigte på den enkeltes velfærd. Det er fællesskabets forpligtelse at bistå alle, hvis tilværelse trues af utryghed og nød. Samfundets indsats skal ikke blot have til formål at opretholde tilværelsen for den enkelte, men ud fra individuelle hensyn sætte enhver i stand til at løse egne problemer. Der må gennem revalidering gives de erhvervshæmmede og handicappede de bedst tænkelige betingelser for at udvikle og optræne de evner, de har i behold, for at sætte dem i stand til at føre en normal tilværelse. Gennem fællesskabet skal tryghed skabes for den enkelte og for familien.


Familie og hjem


Det er af afgørende betydning både for den enkelte og for samfundet, at der skabes gode betingelser for familiens liv. Den hastige udvikling i det moderne samfund medfører for mange en følelse af utryghed og afmagt. Derved øges kravene til familie og hjem.


Samfundet har en forpligtelse til at fremme et byggeri af boliger, der forbinder kvalitet og rummelighed med den lavest mulige omkostning. Spekulation i boligen må afskaffes. Effektiv kontrol med byggeudgifter og husleje må gennemføres. Den menneskeret, som den gode bolig er, må ikke krænkes af private erhvervsinteresser.


Alle har ret til en egnet bolig uanset familieforhold og alder. Vanskelige økonomiske kår må ikke hindre, at familien eller den enkelte kommer til at bo under gode og sunde forhold.


Der må gives den opvoksende generation de bedst mulige vækstbetingelser. Børnetilskud må have en sådan størrelse, at såvel familier med børn som enlige forsørgere værnes mod social forringelse af levevilkårene, og børnene mod økonomisk utryghed under deres opvækst.


Til støtte for både hjemme- og udearbejdende "forældre" /Ændret fra mødre til forældre Lokalforeningen Brøndby den 27.11.2018 / må der findes almennyttige børneinstitutioner, der dækker det sociale og pædagogiske behov.


Den stadigt stigende fritid giver rige muligheder for tilfredsstillelse af personlige interesser og behov både i og udenfor hjemmet. Der må skabes sådanne rammer for fritidslivet, at trangen til medleven og fællesskab imødekommes.


Kultur og viden


Over for det kapitalistiske samfunds ensidigt materialistiske vurdering af mennesket stiller den demokratiske socialisme et samfund, der bygger på det enkelte menneskes personlighed og det frie samarbejde mennesker imellem. De øgede muligheder for menneskelig frigørelse, den demokratiske socialisme åbner på samfundslivets forskellige områder, er i sig selv en afgørende kulturindsats.


Udviklingen i teknik og samfundsforhold stiller øgede krav til den enkeltes uddannelse. Ingen evner må gå til spilde. En lige start – uafhængig af økonomiske og stedlige forhold – er en menneskeret. Der skal skabes et uddannelsessystem, som er smidigt nok til at give alle – børn, unge og voksne – den uddannelse og udvikling, som fremmer og imødekommer lyst, evner og indsats. Det er samfundets forpligtelse at sørge for, at tidssvarende skoler og læreanstalter og kvalificerede lærerkræfter til enhver tid er til rådighed for at imødekomme dette behov. I en tid, der i stigende grad præges af specialisering, bliver det stadig mere betydningsfuldt at fremme den side af folkeoplysningen, hvis særkende er beskæftigelse med samfundsproblemerne og de almenmenneskelige værdier, som derved skaber forudsætningerne for en aktiv medvirken i erhvervslivets og det folkestyrede samfunds forskellige organer. Videnskaben udvider vor erkendelse, fremmer vor forståelse af det menneskelige og af samfundet og er grundlaget for vor materielle fremgang; den gør mennesket friere.


Videnskaben og den frie forskning må derfor fremmes og sikres en central placering i samfundet.


Forskningens resultater skal være almen eje. Enhver tendens til statlig, kommerciel eller anden ensretning af den kulturelle udvikling må afvises. Det er samfundets opgave at skabe grundlaget for et rigere kulturliv, således at kulturgoderne bliver et naturligt led i hverdagen. Kunsten i alle dens former må sikres uafhængighed, og den eksperimenterende kunst sikres gode arbejdsmuligheder. De store massemeddelelsesmidler, fjernsyn, "internet /Tilføjet den 27.11.2018/ og radio, er blevet folkeeje. De må sikres uafhængighed, således at de frit kan yde deres bidrag til kulturudviklingen og den offentlige debat.


Miljø


Udfasning af det nuværende forbrug af fossile brændstoffer ved i stedet at benytte vedvarende energikilder. Samfundet skal øge mængden af CO2, der er bundet i planterne og jordbunden, så drivhuseffekten reduceres, og jordbundens frugtbarhed øges.


Udfasning af udledningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer.


Arbejde for at skabe nye, sammenhængende naturområder, der kan øge den biologiske mangfoldighed væsentligt og understøtte livets naturlige udvikling på jorden.


Kilde.

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vejen-frem-socialdemokratiets-partiprogram-1961/


Ændringer/ tilføjelser foretaget af Lokallisten Brøndby.


1. Afsnittet Miljø er tilføjet den 27..11.2018

2. Afsnittet fra familie og hjem, er betegnelsen mødre, ændret til forældre.

3. Kultur og viden. under afsnittet vedrørende masse medddelsesmidler, er Internettet tilføjet.

4. Afsnittet Samarbejde og grænserne er udtaget, eftersom det ikke giver mening i forhold til lokalpolitik.